FÆLLESSKAB MED PLADS TIL FAGLIG SPECIALISERING
Spindegården er en integreret selvejende daginstitution i Valby med ca. 120 børn i alderen 0-6 år og 30 voksne. I alle aspekter af Spindegårdens hverdag, er der fokus på åbenhed, dialog og inklusion. I Spindegården er der plads til alle. Barnet oplever, at vi arbejder sammen, og netop det barnet bidrager med har værdi for fællesskabet.
I Spindegården arbejder vi med de 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige udvikling, Krop og bevægelse, Natur og naturfænomener, Sproglig udvikling, Sociale kompetencer samt Kulturelle udtryksformer og værdier.
Her bliver du som medarbejder en del af et kollegialt fællesskab, hvor gensidig hjælpsomhed, omsorg og respekt er en del af hverdagen. Og hvor ledelsen ved, at medarbejdere, der udvikler sig og blomstrer, giver overskud videre til børnene. Derfor får du både mulighed for at følge dine faglige interesser og lov til at sætte ting i gang. Vi glæder os til at møde dig!